Lækre vietnamesiske forårsruller efter mors opskrift med fyld af grisekød, judasører, gulerødder, kartofler, glasnudler og løg. Lav gerne en stor portion og frys nogle af rullerne ned efter de er rullet og kan nemt frituresteges igen direkte fra frossen tilstand.
Noter
Opskriften i sig selv er ikke svær, men husk at sørge for at lufte godt ud under stegningen.
Vejledning
Bland kød med salt, sukker, løg, maggi, fiskesauce, hvidløgspulver og peber 30 min før rulning.
Bland de resterende ingredienser, gulerødder, judasører, kartofler og glasnudler i.
Pil hvert forårrulle dej/ark fra hinanden og placer dem på en tallerken, evt. placer et fugtigt viskestykke over så de ikke tørrer ud.
Bland hvedemel og vand sammen som "lim" til rullerne eller bare klæk et æg i en separat skål eller tallerken.
Lav rullerne og luk af med "limen" så rullen ikke går op.
Opvarm olien og klargør stegning.
(Friture)steg rullerne i olie når den varm. Rullenerne bliver ekstra sprøde hvis de bliver friturestegt 2 gange.
Placer et ark på en tallerken/skærebræt med en spids nedad.
Tag ca. en spiseskefuld af fyldet og placer det over den nederste spids.
Rul spidsen op over fyldet
Læg højre og venstre side over midten og rul op og sørg for at den er lukket godt
Put lidt lim på spidsen, som lukningen på et konvolut
Rul færdig.
Sørg for at placere enden af forårsrullen, med spidsen nedad så den ikke går op.
Frituresteg dem.
Dryp ekstra olie af på noget køkkenrulle.
Tip
Tag en lille klump af fyldet, steg det på en pande og smag fyldet til efterfølgende efter behøv.
Mad
Forretter
7. december 2018